Den økonomiske korridor mellem Indien og Europa er et smerteligt slag mod Kinas økonomiske ekspansion.

Ved en historisk begivenhed under G20-mødet underskrev Saudi Arabien et memorandum med USA om intentionen om at skabe en økonomisk korridor, der forbinder Indien og Europa. Indien, EU, De Forenede Arabiske Emirater, Frankrig, Tyskland og Italien deltog alle ved tilblivelsen af dette forståelsesmemorandum. Begivenheden er blevet beskrevet som værende afgørende for og forandrende af det globale logistikkort.     Men hvad er de økonomiske korridorer? Hvad håber de deltagende lande at få ud af etableringen af den økonomiske korridor mellem Indien og Europa?  De økonomiske korridorer har til hensigt at skabe logistiske links mellem de deltagende lande og dermed opnå økonomisk integration, som bidrager til en forbedring af infrastrukturen med bygningen af veje og jernbaner og udvikling af havne, der øger varestrømmen mellem landene og handelen imellem dem. Der følger også et øget antal jobs, investeringsmuligheder og partnerskaber mellem regeringsorganer og den private sektor. Således skaber korridoren økonomisk mobilitet allerede fra begyndelsen af dens tilblivelse og under dens fremtidige virke.  

Man må ikke undervurdere korridorens strategiske aspekter da effektive økonomiske korridorer kun kan etableres mellem lande, der er politisk stabile og kan opnå enighed om vilkårene. Det skal bemærkes, at Rusland fornylig ønskede at aktivere den såkaldte ”South-North Transport Corridor” med euroasiatiske lande med henblik på at øge varestrømmen mellem de involverede lande og dermed reducere afhængigheden af handel med Vesten. Den økonomiske korridor mellem Indien og Europa skal ikke kun handle om transportveje, men også indbefatte nye energiprojekter, internetforbindelser og andet. Den er udformet så den udgør et strategisk partnerskab for alle involverede lande.    

Skønt den indisk-europæiske økonomiske korridor er designet således at alle lande er stillet lige, har hvert land nogle ekstra fordele ved korridorens etablering. Indien forventer at denne korridor vil øge handelsudvekslingen med Europa med 40% ved enten at eksportere landets overskudsproduktionskapacitet eller overføre industrier fra EU til Indien. Landet vil også have en konkurrencefordel i forhold til Kina, som man ser som en stor økonomisk konkurrent. EU og USA har på den anden side længe forsøgt at finde et projekt, der kan konkurrere med ”Chinese Belt and Road Initiative”, som Vesten ser som en forøgelse af kinesisk økonomisk indflydelse på verdensplan. Kina har annonceret, at 90 lande har bekræftet deres deltagelse i det tredje forum for det pågældende initiativ, som finder sted i Beijing i oktober måned. Det er ikke muligt at etablere en økonomisk korridor, der skal forbinde Østen med Vesten uden deltagelse af landene i Golfen da de udgør centret på det logistiske kort, og derfor er den økonomiske korridor blevet delt i to separate dele. Den første del er den østlige korridor, som forbinder Indien med de arabiske Golfstater, og den anden del er den nordlige korridor, som forbinder Golfen med Europa. Dette vil gøre Saudi Arabien til et globalt centrum for logistiske tjenesteydelser.    

Disse initiativer skal ses I sammenhæng med den kinesisk-indiske konkurrencesituation, hvor det ser ud til at Beijing arbejder på en genetablering af forbindelserne mellem Saudi Arabien og Iran, mens New Delhi har arbejdet på at gendanne samarbejde og kommunikation mellem Riyadh og Washington.