I årtier har nyhedsstationer befundet sig i en form for krisetilstand ved opkomsten af nye hypede teknologier, som gang på gang har truet deres forretningsmodeller. Kunstig intelligens (AI) er det seneste eksempel. Nogle udviklere af AI forsøger at komme kontroverserne i forkøbet ved at hævde at deres chatbots øger værdien af nyhedsindustriens historier. De er med andre ord støtter til, ikke fortrængere af, de menneskelige journalister. Google har efter sigende mødt både nationale og lokale nyhedsmedier for at promovere Genesis, en AI-chatbot, der kan udarbejde overskrifter, indslag på de sociale medier og artikler. Den skulle fremme produktiviteten.
Ved at indføre AI står man overfor mindst fire større risici eller udfordringer, der kan underminere tilgængeligheden af nyheder og den offentlige adgang til information på længere sigt:
1) Søgemaskiner kan bruge AI til at svare på forespørgsler fra brugerne, hvilket vil mindske webtrafikken til eksterne nyhedswebsites betydeligt.
2) Sociale medier bruger AI til automatisk at rangere indslag, hvilket gør det muligt at nedprioritere reelle nyhedsmedier til fordel for falskt, spamagtigt og manipulerende indhold fra brugere.
3) Chatbots kan ikke udføre de samme funktioner som menneskelige journalister, men nyhedschefer kan ikke desto mindre bruge AI til at strømline historierne og på kort sigt retfærdiggøre reduktioner i den journalistiske arbejdsstyrke.
4) AI kan øge udbredelsen af spam og falskt indhold på nettet, hvilket slører de legitime nyheder og skubber annoncepenge væk fra de traditionelle nyhedsudgivere.
Politikere debatterer obligatoriske sikkerhedsforanstaltninger for at afbøde risiciene ved AI, og her er det vigtigt at overveje hvordan kommende love bedst støtter journalistik og troværdig informationsdeling på nettet.
Store teknologiplatforme må have en solid moderation af indholdet, som støtter et sikkert og sundt informationsøkosystem, hvor nyhedsorganisationer kan trives. Regeringer bør fremme politikker, som anerkender værdien af journalistik som et offentligt gode.
Journalister er vigtige som uafhængige aktører, der holder magtfulde institutioner ansvarlige. Deres kolossale værdi for samfundet er dog ikke i overensstemmelse med den markedsøkonomiske kapitalisme indenfor hvilken de eksisterer.
Efterhånden som AI bliver allestedsnærværende, må nyhedsindustrien finde vej og rum i et stadig mere overfyldt, kaotisk og mindre originalt informationsøkosystem.
Copyright © 2024 The Reporter . Alle rettigheder forbeholdes
Journalist Marwan George Dalal