Fortrolig politisk dagsorden mellem Rusland og Tyrkiet truer Europas interesser og sikkerhed


Det seneste topmøde med den tyrkiske præsident Erdogan og Ruslands præsident Putin som deltagere, var et resultat at et arbejde i to udvalg, hvor repræsentanter for de to lande deltog. Arbejdet stod på i månederne op til mødet og omfattede bl.a. efterretnings- og sikkerhedsudvalg. Mødet understregede dybden i de strategiske relationer mellem de to lande.

Begge lande har valgt at holde emnerne på det timelange møde hemmelige. Kun en del er offentliggjort, og den forekommer ikke betydningsfuld.


Her er nogle af emnerne, der blev drøftet og skabt enighed omkring på mødet:

Tyrkiet skal være en vigtig kanal for russisk kapital og russiske investeringer.

Tyrkiet skal være et center for eksport af russiske energiressourcer.

Der skal etableres et globalt gascenter i Istanbul, som Qatar og Aserbajdsjan også vil være en del af. Begge ledere mener, at gascentret vil være i stand til at ændre energibalancen i Europa.

I 2023 er værdien af Tyrkiets eksport til Rusland steget med 75% og de to ledere er enige om at øge det til 86%.

Tilstedeværelsen af titusinder af russiske forretningsfolk og selskaber, som er flyttet til Tyrkiet med sine aktiviteter, skal øges. Det gælder især Istanbul, den sydlige del af landet, Det Ægæiske Hav og Antalya. Tyrkiet arbejder på at lette mulighederne for passage og smugling af russiske penge gennem global handel. Dette sker og skal ske gennem tyrkiske selskaber, som spiller rollen som mellemmænd, således at Rusland har gavn af denne trafik.


Aftalen om betaling af energi mellem Tyrkiet og Rusland blev drøftet, og det lykkedes Tyrkiet at udsætte betalingen af millioner af dollars, som man skylder Rusland for levering af naturgas. Rusland gjorde dette for at støtte Tyrkiets økonomi.

Man ønsker at fortsætte samarbejdet på det atomare område. Den russiske atomenergigigant, Rosatom, har bygget det tyrkiske atomkraftværk Akkuyu med en kapacitet på 4.800 megawatt og en samlet investering på 20 milliarder dollars. De to ledere enedes om at styrke det bilaterale samarbejde indenfor sikkerheds- og energisektorerne.


Tyrkiet vil samarbejde med Rusland om at genoplive Grain Corridor Agreement således at Rusland vil være i stand til at eksportere sine landbrugsprodukter over Sortehavet uden hindringer.


De to landes ledere drøftede også situationen i Syrien, hvor væbnede tyrkiske oppositionsgrupper befinder sig og udgør en stor trussel for Tyrkiets sikkerhed. Rusland har stor indflydelse i Syrien da landet i de sidste ti år har støttet

Assad-regimet og har militærbaser i landet, inklusive en stor flådebase i Tartus, som skønnes at være den næststørste flådebase udenfor Rusland.